Hvad er slikleksikon??
Slikleksikon er et leksikon, hvor brugerne selv kan være med til at skrive indholdet. Alle der kan bidrage med en detalje eller måske blot opdager en stavefejl, kan uden nogen form for godkendelse gå ind og rette og tilføje i de eksisternde opslag samt selv oprette nye. Slikleksikon er oprettet udviklet som et fritidsprojekt af følgende personer:
- Christoffer Hoel (programmering)
- Kimmie Birk (design)
- Mikkel Westerkam (markedsføring og tekst)
- Katrine Emme Thielke (idé og koncept)
- Jesper Sidor Nielsen (idé og koncept)
Slikleksikon er 100% uafhængige af slikindustrien og andre økonomiske interesser. Vi har udviklet Slikleksikon fordi vi synes det er sjovt, og fordi vi så slikverdenen som et mærkeligt ubeskrevet blad det kunne være spændende at få større indblik i.
Pyh - man bliver godt nok sliksulten af at klikke rundt herinde. Findes der ikke nogle slikbutikker på nettet med dør-til-dør levering, som I kunne linke til (bare i nødstilfælde)?
Kommentar af Anne Hodal — 29. april 2007 @ 23:20
Kære folk bag slikleksion - af hjertet tak for initiativet!
Læste om slikleksikonet på Berlingske.dk her til formiddag, og klikkede mig straks videre via linket nederst i artiklen, for at se, om det virkelig kunne være sandt, at andre tager slik ligeså seriøst som jeg selv.
Min interesse for slik startede, som hos et hvert andet sundt og velfungerende barn, i en tidlig alder - og jeg havde forældre, der var ansvarsløse nok til at give mig lejlighed til at stifte et indgående kendskab til de fleste produkter inden for denne genre.
Inden for de seneste år er min interesse for slik blevet skærpet.
Dels forsøger jeg at begrænse mit indtag, hvorfor jeg går efter det absolut ypperste, når jeg giver mig selv frie tøjler. Jeg er en stor tilhænger af bland-selv, og kan efter en grundig research inden for hovedstadsområdet varmt anbefale slikafdelingerne i Dagmar Bio ved Vesterport og i Empire på Nørrebro, såfremt man er på jagt efter bland-selv af god kvalitet.
Dels har det ikke undgået min opmærksomhed, at nogle slikvarer med tiden undergår en forandring eller helt forsvinder fra slikhylderne. Således læste jeg for et par år siden en artikel af en ung kvinde, der med stor sorg skrev om hendes lille favorit choladebar, fyldt med appelsintrøffel. Denne lidt oversete bar forsvandt, netop pga.dens, for de flestes vedkommende, usynlige tilstedeværelse, pludselig fra slikhylderne i butikkerne.
Selv er jeg en smule bekymret for min egen favorit - Bridgeblandingen. (Ja, den er desværre blevet indhyllet i en tåge af cerutter og citron sodavand. Det var da også min egen bedstemor, der i sin tid introducerede mig for denne vidunderlige slikblanding – som jeg vil plædere for atter bliver en tidløs slikblanding). Den har til min store ærgrelse undergået visse kvalitetsmæssige forandringer - og er endvidere blevet udsat for et par mindre heldige kopieringer. Lad mig derfor påpege, at hvis man er på jagt efter den originale blanding, så skal man gå efter mærket Carletti - jeg kan efterhånden kun finde den i SuperBedst. Toms og Cloetta, står bag de, efter min mening, mindre heldige udgaver af blandingen.
Nå, hele denne smøre blot for at give udtryk for min glæde over jeres initiativ. Kunne slikleksikonets services med tiden udvides til også at omfatte f.eks. sammenligninger af produkter bærende det samme navn - som eksempelvis Bridgeblandingen? Og måske anmeldelser af forskellige steder, hvor man kan købe slik - er efterhånden en del gange kommet hjem med en pose sej og pulveriseret bland-selv. Derudover kunne det være skægt, hvis der blev fulgt lidt op på, hvad der blev af de produkter, som bare lige pludselig forsvandt fra hylderne - og evt. billeder af, hvilke forandringer forskellige emballager har gennemgået med tiderne….. Blot et par forslag.
Endnu engang tak for det gode initiativ.
Dorthe
Kommentar af Dorthe Paaske — 2. maj 2007 @ 11:21
Hej!
Hvor er det bare en FED idé..
Jeg er helt vild med siden! Det er da totalt fedt!
Jeg forsøger at udbrede jer og jeres side ved mundtlig overlevering. 
Kommentar af Lisa — 2. maj 2007 @ 17:11
@ Dorthe - tak for din historie! Jeg tænker lidt på, om vi skal have sted på sitet, hvor man kan dele historier om, hvordan man blev glad for slik!
@ Anne - jeg tror helst ikke vi vil fremhæve nogen leverandører fremfor andre, men husk at google er din ven!
Tak, Lisa!
Kommentar af emme — 4. maj 2007 @ 20:38