FORSIDEN PROJEKTER TILFØJ OPSLAG SENESTE ÆNDRINGER WEBLOG TILFÆLDIGT OPSLAG HJÆLP KONTAKT
 
INDEX   A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å  

5. december 2008

Sweet Christmas #5

Gemt under: slik — emme @ 00:35


Det er godt at Mr. Nom Nom er i god form, for nu går det opad bakke.

4. december 2008

Sweet Christmas #4

Gemt under: slik — emme @ 08:31

Nu sner det! Mr. Nom Nom ved hvad han skal gøre.

3. december 2008

Sweet Christmas #3

Gemt under: slik — emme @ 07:03

Mr. Nom Nom er en sulten lille kage. Men det er ikke altid lige nemt at få de søde sager til at stå stille, så man kan spise dem.

2. december 2008

Sweet Christmas #2

Gemt under: slik — emme @ 09:05


Mr. Nom Nom står i dagens afsnit ved en skillevej, der skal komme til at præge resten af måneden.

1. december 2008

Sweet Christmas #1

Gemt under: slik — emme @ 12:41


Her er afsnit 1 af julekalenderen Sweet Christmas, med Mr. Nom Nom i hovedrollen. Det kan være lidt svært at se, men Mr. Nom Nom er en Karen Volf kage af de allerbedste, med to stykker mini-click mix som øjne.

Du kan følge Mr. Nom Nom de næste 24 dage, mens han kæmper sig frem til julen.
Du kan også se en lille behind the scenes film med Mr. Nom Nom, en special feature lavet til KommunikationsCast.

24. marts 2008

Toms vil have vores læsere

Gemt under: slikleksikon — emme @ 10:03

Der er stadig liv her på Slikleksikon.org, selvom det er ved at være et års tid siden vi gik i luften. De 30 kg slik til launchen er nok det, der fæstner sig mest. Og det faktum, at de der kastede op ikke gjorde det pga, alkohol, men pga. slikindtag.

Men jeg er allerede på vej ud på et sidespor.

Da vi i sin tid begyndte arbejde med Slikleksikon, brugte vi en del tid på at finde det rette domæne. Og et af de domæner vi ønskede os, var slikleksikon.dk, som vi forsøgte at købe af Toms, der dog ikke var interesserede i at handle. Fair nok, vi blev hurtigt enige om at en .org adresse da også var meget sejere og meget mere wiki-agtig. Osv. osv, I kan sikkert se vores slikslørede argumentation for jer.

Nu har Toms så for nylig valgt at sætte deres slikleksikon.dk i verden - men vi har ikke at gøre med en konkurrent her. Nej, slikleksikon.dk peger på toms.dks forside. Der er sikkert en del, der taster slikleksikon i adresselinien, der på den måde ender hos en af Danmarks største producenter. Er det ikke lidt dårlig service ikke at give folk lidt af de det søger efter? Selvom jeg nu godt kan forstå at det er svært at trække besøgende til et corporate site.

27. januar 2008

Lakrids spiser æble

Gemt under: slik — emme @ 10:05

Inspireret af de mange smukke kreationer derude lavet i slik (1, 2, 3), har jeg længe ønsket at lave slik stop-motion. Her er mit første eksperiment, der hedder Lakrids Spiser Æble. Tak til Plok for lyd og til Pollas for teknisk assistance & udstyr.

(krydspostet fra emme.dk)

16. januar 2008

Neonrædsler

Gemt under: slik — emme @ 10:06

Grann har mødt Bassett’s nye neonrædsler >

Grann, med den anmeldelse er du nu optaget som æresmedlem i SlikPolitiet. Vi arbejder for at bevare slikstandarder og nedbryde slik-skam.

(krydspostet fra emme.dk)

10. januar 2008

Slik og magi

Gemt under: navn — emme @ 10:08

“We seek to detain sweetness. That is why so many sweets are designed to be held in the mouth - or, in a perverse reversal of the perversity of the sweet, to melt, yearningly and disappointingly on the tongue. Sweetness is identified with the excess of taste over aliment, with prolonging itself. In learning how to make sweetness last, children learn on their tongues the lesson of deferment upon which all cultural life is based.”

Dejligt citat blandt flere i et transcript fra et BBC-program om slik og magi.”Sweets are of course beyond words”, skriver de, “they encourage the production of an alternative language, one made up of slurps and slobbers, suckings, dribbles, pops and crunches; all of this an oozing, elemental anti-language that is most of the time kept inaudible, or disciplined into speech.”

Oooooooozing. Det er et sindssygt godt ord. Det lyder som fornemmelsen af salmiakpulveret der siver ud af et tyrkisk peber-bolsje og ud på tungen. Mm.

(krydspostet fra emme.dk)

20. november 2007

Line-up: the usual suspects

Gemt under: slik — emme @ 10:09

Der er ikke noget som en pose matadormix. Der er ikke noget så utrolig kedeligt. Men alligevel spiser man det jo, det skidt. Måske fordi de enkelte dele i matadormixposen er så let genkendelige, man ved hvad man får, uanset hvor dårligt det er. Lorten luner, som man siger. Det er det, der også kaldes for stabile standarder. Matadormix - eller Matador Mix, som er det korrekte brandnavn - har været på markedet i 20 år og er den bedst sælgende mixpose i Danmark. Faktisk stiger salget støt fra år til år.

Et af de store spørgsmål med den slags klassikerposer er: hvad er den korrekte rækkefølge at spise slikket i?

Mit bud kan du se her. Jeg spiser slikket fra højre mod venstre og starter derfor med Dukatos og Labre larver, der er det eneste gode i posen. Dukatos-lakridsen er sød og holder længe, nok mest fordi den sidder så stædigt fast i tænderne. Labre larver er vel nærmest en slags innovations-vidunder; hvem har dog fundet på noget så tåbeligt som at koble lakrids og karamel og tro på at det virker?
Det næste i rækken til at blive spist er lakridsæggene. Jeg kan i virkeligheden kun lide de hvide, så derfor ligger de først i mit line-up. De orange er de værste, syntetisk orangesmag og dårlig lakrids gør mig ikke glad. Efter lakridsskuffelserne tager jeg som regel hul på vingummierne, som findes i overflod i posen. De ser forskellige ud, men der er meget lidt variation i smagen. Vingummierne fungerer i virkeligheden bedst i sandwiches, hvor de godt kan komplementere en Dukatos fint - her er de røde og hvide vingummier at foretrække, hvad end det er Pesetos eller Eldorado.

Sidst til at blive spist, er de forhadte lakridsrosetter. Sammen med Pesetoserne er de som regel dem, der ligger tilbage når man er ved at køre træt i sit sukkerindtag. Er man virkelig desperat, kan de godt spises. De er formodentlog lavet af den samme lakrids som lakridsæggene, men alene, uden sukkerovertræk, går det virkelig op for en, hvor kønsløs og sølle lakridsen er. At de så kommer i 3 former, føles som lidt snyd. Man kan godt føle sig fristet til at prøve en af de andre variationer, hvis nu den skulle være bare lidt anderledes end den man netop med skuffelse har indtaget. Man bliver ærgerlig, igen.

(krydspost fra emme.dk)

« Forrige sideNæste side »
www.flickr.com
slikleksikon's photos More of slikleksikon's photos
Forbehold     |     Om slikleksikon
 
http://hoel-it.dkhttp://hoel-it.dk/Om%20hoel-it.dk/indexom.htmlhttp://hoel-it.dk/Serviceydelser/indexserv.htmlhttp://hoel-it.dk/Priser/indexpri.htmlhttp://hoel-it.dk/Support/indexsupport.htmlhttp://hoel-it.dk/Kontakt/indexkont.htmlhttp://hoel-it.dk/ITanalyse/indexIT.htmlhttp://hoel-it.dk/Private/indexprivate.html